Denmark Press Blog
Den officielle danske nyhedsblog fra Google
Nu er der nyt til alle dine skærme
Tuesday, December 8, 2015
Vi vil hjælpe dig med at forblive forbundet, underholdt og opdateret på tværs af alle dine skærme; fra dit ur, over din telefon til dit TV.
I dag introducerer vi nye ting der gør netop det: to Nexus-telefoner, en tablet og updates til Chromecast, der alle virker sammen for at gøre din dag en lille smule nemmere og sjovere.
Nye Nexus-telefoner
Vi har lavet Android som en åben platform, som enhver kan bygge på. I dag eksisterer der mere end 4.000 Android-enheder i alle former og størrelser. Det er netop Androids mangfoldighed, der har gjort det til den mest populære mobilplatform i verden, og den seneste version,
Marshmallow
, gør Android bedre end nogensinde.
Med så mange forskellige Android-enheder derude, vil vi også vise hvor gode de kan være. Derfor startede vi vores
Nexus program
. I dag introducerer vi nye Nexus-telefoner, som begge kører Marshmallow, er propfyldt apps og bygget med banebrydende hardware:
Nexus 6P
er den første full metal-body Nexus-telefon. Bygget af Huawei og fremstillet i luftfartsstandard aluminium, er den nye 5.7” Nexus 6P udstyret med en USB Type-C port for hurtig opladning, en kraftfuld 64-bit processor, og et 12.3 MP kamera med 1.55µm pixels
Vi er gået sammen med LG for at bringe Nexus 5 tilbage med den nye
Nexus 5X
, som giver dig forbedret ydeevne i et kompakt og let ydre. Nexus 5X har en 5.2” skærm, det samme 12.3 MP kamera og Type-C port.
Begge telefoner kommer med en ny fingeraftrykslæser, som giver dig hurtig og sikker adgang til din telefon og Android Play. De kan allerede nu forudbestilles i
Google Store
og kan købes hos større forhandlere snart.
Pixel C
Vi udvider Pixel-familien og introducerer
den første Android-tablet, som er bygget fra ende til anden af Google
. Pixel C kombinerer fordelene ved et fuldstørrelse keyboard og mobiliteten ved en tablet. Tablet og keyboard kobles sammen magnetisk, så du nemt kan skifte imellem at skrive og bruge touch-skærmen.
Hvis du er bekendt med
Chromebook Pixel
, vil du med det samme se lighederne: Pixel C har det samme smukke aluminiumsdesign, fantastisk skærm og en USB Type-C port.
Cast ALT du har
I dag introducerer vi også to nye Chromecast-enheder.
Den nye
Chromecast
har fået et opdateret design og er blevet endnu nemmere at tilslutte TV’et. Den understøtter de seneste WiFi-standarder og tilpasser sig nemt de skiftende WiFi-forhold i hjemmet, så du får højkvalitetsvideo med mindre buffering-ventetid. Og hvad vigtigere er – vi har tilføjet to nye farver. ;)
Chromecast Audio
er en lille enhed, som tilsluttes dine højttalere, så du kan streame musik, radio og podcasts fra din telefon over WiFi, ganske ligesom Chromecast. Chromecast Audio virker med tonsvis af apps, inklusiv Spotify, Pandora og Google Play Music. Ligesom Chromecast, virker den overalt i hjemmet med dine enheder, inklusiv Android, iOS og din bærbare computer.
VI har også opdateret Chromecasten-appen, for at gøre det lettere for dig, at finde fede ting at se eller spille, på tværs af de tusindvis af apps der virker med Chromecast – hvad end du bare vil browse eller søge efter en bestemt serie eller film. Hvis du ikke allerede har en app på din telefon, forslår vi en til dig – inklusiv mobilspil der vil kunne spilles på dit TV. Den opdaterede app bliver rullet ud til Android og iOS over de næste par uger.
Bygget til at arbejde sammen
Fra Nexus til Chromecast, til Pixel C til Photos, forbinder disse opdateringer apps med enheder som er designet til at understøtte dem. De er bygget til at arbejde sammen – og det gør de, fejlfrit på tværs af alle dine skærme.
Skrevet af Hiroshi Lockheimer, VP, Engineering.
Googles nye look
Tuesday, December 8, 2015
Google har ændret sig meget i løbet af de sidste 17 år – fra udvalget af produkter til hvordan de ser ud og opleves. Og i dag er vi klar til at ændre os endnu engang:
Så hvorfor gør vi det nu? Engang for længe siden var Google en destination som du kun besøgte via din ene enhed, din PC. I dag bruger vi Googles produkter på tværs af mange forskellige platforme, apps og enheder – nogle gange alle sammen på en enkelt dag. Vi forventer, at Google hjælper, hvor som helst og når som helst, hvad end det er på mobiltelefonen, TV’et, dit ur, instrumentbrættet i bilen og ja, selv på den stationære PC! I dag introducerer vi et nyt visuelt sprog som afspejler lige netop dén virkelighed og viser, når Googles magi virker for dig – selv på den mindste skærm. Som du vil opleve, har vi taget det originale Google-logo og vores branding, som oprindeligt er designet til en pc-browser og opdateret det til en verden af digital interaktion på tværs af utallige enheder og forskellige input (som fx touch, tastatur og stemmestyring) Det fortæller dig ikke alene, at du benytter Google, men viser dig også, hvordan Google arbejder for dig. For eksempel hjælper nye elementer som en farverig Google mikrofon dig med at identificere og interagere med Google, hvad end du taler, trykker eller skriver. Og så siger vi farvel til det lille blå ”g” ikon og udskifter det med et symbol, der matcher det nye logo.
Det er ikke den første gang, at vi har ændret udseende og det bliver højest sandsynligt heller ikke den sidste, men vi mener selv, at dagens opdatering på fineste vis afspejler alle de mange måder Google virker på på tværs af søgninger, Maps, Gmail, Chrome og meget andet. Vi synes selv, vi har taget det bedste fra Google (enkelt, stringent, farveglad, venligt) og ændret det, så det ikke bare passer til dagens Google, men også til fremtidens Google. Du vil se vores nye design på tværs af vores produkter inden længe. Vi håber, du kan lide det! Skrevet af Tamar Yehoshua, VP, Product Management & Bobby Nath, Director of User Experience
Google til nonprofitorganisationer
Tuesday, December 8, 2015
I dag lancerer vi Google til nonprofitorganisationer i Danmark, og det er vi stolte af.
Det betyder, at danske NGO’er som nu kan blive en del af Google til nonprofitorganisationer, der giver adgang til en lang række gratis produkter og værktøjer. Blandt andet:
Google Ad Grants: Gratis AdWords-annoncering til at fremme din hjemmeside på Google ved hjælp af målrettede søgeord.
Google Apps til nonprofit: Gratis brug af vores erhvervsprodukter i Google Apps. Fx Gmail, Google Docs, kalender og meget mere
YouTube nonprofitprogram: Gode branding-værktøjer på YouTube-kanaler og større upload-kapacitet
En lang række nonprofitorganisationer over hele verden benytter sig allerede af disse programmer til fundraising, rekruttering af nye frivillige og til at øge opmærksomheden om deres arbejde.
Vi glæder os til at samarbejde med endnu flere nonprofitorganisationer.
Labels
+1
AdWords
Alerts
anbefaling
Anbefalinger
android
Android Market
android telefoner
brandnames
browser chrome
Budsimulator
Chrome notebook
Chrome OS
velgørenhed
venner
Wave
webmaster
websted af høj kvalitet
wi-fi
wi-fi wifi
You Tube
YouTube
Zeitgeist
Zip and Download
Archive
2015
Dec
Feed
Follow @GoogleDanmark